Vinbønder

Arnaud et Frédéric Geschickt – Alsace
 
I Ammerschwihr i Alsaces hjerte finder vi Domaine Geschickt som har været biodynamisk certificeret siden 1998. Huset består af Frédéric, hans nevø Arnaud og Aurélie. De har de seneste år gennemgået en forvandling hvor Arnaud mere og mere sætter sit præg på vinene. Der sker en masse spændende ting og det er meget interessant at følge med i.
 
2017 blev året for en macereret hvidvin (Orangevin) på druerne Gewurztraminer og Pinot Gris og de har ligeledes lavet nogle helt fantastiske Pet’Nat som er en naturlig mousserende vin uden noget som helst tilsat. De prøver rigtig mange ting af og det resulterer i nogle meget lækre og komplekse vine, hvor flere er blandninger af forskellige druer hvilket er lidt atypisk i Alsace. Det skal hertil siges, at deres Grand Cru’er er helt formidable. Det er altid en fornøjelse at komme på besøg og smage sig gennem alle de forskellige “forsøg”. Det er kvalitets vine med terroir som vi kan lide det.
 
Druerne er: Riesling, Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Noir, Sylvaner, Pinot Auxerrois, Muscat og Pinot Blanc.
 
Vi har et bredt udvalg af deres vine. Certificeret Demeter.
 
Priser fra 130kr.

Éric Kamm – Alsace
 
Ca. 20 kilometer nord for Domaine Geschickt finder vi Éric Kamm med hans ca. 6 hektar. Éric er ligeledes i gang med, at sætte sit præg på familieforetagendet efter hans far Jean-Louis.
 
Han er meget passioneret omkring sine vine og vil gerne lave naturlige vine hvor terroir igen er i fokus. Han laver både de lidt mere klassiske vine men har derudover en “Nature” serie uden tilsatte sulfitter. Han har ligesom Arnaud en meget eksperimenterende tilgang og det skaber nogle virkelig gode vine.
 
Vi har et bredt udvalg af hans vine.
 
Druerne er selvsagt de samme. Certificeret økologisk.
 
Priser fra 130kr.

Les Graves de Viaud – Côtes de Bourg, Bordeaux
 
I Côtes de Bourg nord for Bordeaux finder vi Philippe. Philippe har en fortid inden for it branchen og har bl.a. boet og arbejdet i USA. I 2010 købte han vingården da han havde en enorm trang til at vende tilbage til rødderne.
 
Han begyndte straks, at omlægge gården til biodynamisk jordbrug hvilket det er i dag.
Philippe laver nogle lækre friske og frugtige rødvine som ikke er for tunge. Han fokuserer på frugten og friskheden frem for fadet. Hans vine er lavet Bordeaux druerne Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Hans cabernet baserede topvin “O” er helt formidabel.
 
Vi har næsten alle hans vine. Certificeret Demeter.
 
Priser fra 130kr.

Céline et Laurent Tripoz – Bourgogne
 
Domaine Tripoz så dagens lys i 1986 og deres første årgang kom i 1990. Céline og Laurent er ekstremt passionerede omkring at lave naturlige kvalitets vine med så lidt tilsat som overhovedet muligt.
 
De laver nogle virkelig dejlige vine hvor terroir igen er i høj fokus. Vi synes at de er meget vellykkede!
 
Chardonnay er den vigtigste drue og står for ca. 80% af udbyttet. Herefter følger Pinot Noir med 10%, Aligoté med 5% og Gamay med de resterende 5%.
 
Vi har et bredt udvalg af deres vine. Certificeret Demeter.
 
Priser fra 150kr.

Les Donneurs de Temps – Arbois, Jura
 
Guillaume står for vores vel nok mindste vinhus på ca. 1,5 hektar. “Les Donneurs de Temps” betyder noget alla venner der giver tid hvilket er hele essensen af hans projekt. Han får gødning fra hans gode vens får der går oppe i bjergene, hans veninde og søster laver labels og vi kunne blive ved.
 
Han ønsker, at lave nogle meget naturlige vine på Chardonnay, Savagnin og Poulsard hvilket han lykkedes rigtig godt med. Det er friske rene vine. Det smager i hvert fald os. Der er en historie om alle de ting han laver og han vil gøre det hele på den gode gammeldags måde.
 
Certificeret økologisk, men meget naturlige.
 
Priser fra 200kr.

Denis Jamain – Reuilly, Loire
 
Denis er af den betragtning, at vi skal passe på vores jord og tænke over hvad det er vi giver videre til de kommende generationer.
 
Han er en af de eneste (hvis ikke den eneste) certificerede biodynamiker i Reuilly.
 
Han laver naturlige kvalitets vine og man kan virkelig mærke at det betyder noget for ham, at vi behandler naturen ordentligt. Udover at lave nogle dejlige vine er han så heldig, at have en familieskov ca. 15 kilometer væk fra Reuilly. Det vil sige, at deres fade hovedsagligt er af egen produktion. Det er der ikke mange der kan blære sig med!
 
Druerne er Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Pinot Noir. Certificeret Demeter.
 
Priser fra 155kr.

Imanol Garay – Pyrenæerne
 
Imanol lever og ånder i Baskerlandet tæt på den spanske grænse. Hans eventyr startede i 2007 og hans første årgang kom i 2012.
 
Han har en fascination for vine fra Loire dalen og ønsker at fremhæve terroir’et i hans vine. Det synes vi, at han gør fremragende. Det er naturlige kvalitets vine og vi bliver nødt til at nævne hans helt vildt flotte magnum flasker som er små ler amfora’er. Vi mener helt sikkert, at en ny stjerne er født!
 
Lille produktion med druerne Tannat, Cabernet Franc, Petit Courbu og Petit Manseng på den franske side. Og ja, han har både marker på den franske og spanske side.
 
Priser fra 210kr. for hans franske vine.

Diego e Mirco Calcabrina – Umbrien
 
I Umbrien har brødrene Diego og Mirco deres lille foretagende på ca. 2 hektar med vindyrkning. Herudover har de en masse søde geder som giver mælk til nogle meget lækre oste som de også håndlaver.
 
Det er et biodynamisk jordbrug med flere facetter. De laver pt. tre meget gode vine og en meget lækker dessertvin.
 
Druerne er Merlot, Sangiovese og Sagrantino. Vi har selvfølgelig allesammen.
 
I år har Diego desuden kastet sig ud i, at åbne en restaurant med fokus på naturlig mad. Der sker masser af spændende ting og sager dernede.
 
Certificeret økologisk, men det er biodynamisk.
 
Priser fra 170kr.

Masseria del Pino – Sicilien (de nordlige skråninger af Etna)
 
På de nordlige skråninger af Etna i nærheden af Randazzo finder vi Cesare og Federica.
 
De er ekstremt passionerede omkring deres jordbrug og respekten for naturen og dens resourcer. De betragter sig selv som en del af noget større og er meget anti bureaukratiske. Deres vine er certificeret økologiske, dyrkes biodynamisk og er dejligt levende. De har valgt, at alle deres nye årgange ikke skal bære økologi mærket da det symbolisere kapitalismen og dets foretagende.
 
Man skal ikke købe deres vin pga den er økologisk mærket men fordi det er en hamrende god vin der er lavet helt naturligt. Det hele foregår på den gode gammeldags måde. Det er en lille produktion og vi får fra 48-200 flasker fra dem årligt.
 
Druerne er Nerello Mascalese og Nerello Cappucio.
 
2018 bliver året hvor vi også får deres meget lækre olivenolie og en valnød likør. Det er et meget fascinerende hus og ligeså fascinerende mennesker der står bag det.
 
Unikke vine!
 
Priser fra 350kr. Olivenolie fra 80kr.

Palmento Costanzo – Sicilien (de nordlige skråninger af Etna)
 
Ikke langt fra Cesare og Federica finder vi Mimmo og Valeria. De er meget dygtige vinmagere som brænder ekstremt meget for at lave traditionelle Etna vine. Vine af meget høj kvalitet.
 
Det er et hus der ved hvor de skal hen og er meget målrettede. Meget elegante i både smag og udseende. På deres topvine er etiketterne lavet af lavastens pigmenter fra Etna. Det er en meget fin måde at give dem noget med på rejsen fra jord til bord.
 
Druerne er Nerello Mascalese, Nerello Cappucio, Carricante, Catarratto, Trebbiano og Minnella.
 
Økologisk certificeret fra årgang 2017.
 
Priser fra 200kr.

Terre del Sillabo – Lucca, Toscana
 
Beskrivelse på vej 🙂

Fattoria Sardi – Lucca, Toscana
 
Beskrivelse på vej 🙂

Vega Aixalà – Conca de Barberà, Catalonien
 
I bjergkæderne i Catalonien finder vi familie foretagendet Vega Aixalà. De startede i 2003 hvor de begyndte at dyrke deres bedstefars gamle vinmarker i 8-900 meters højde over havets overflade. Vine laves på den traditionelle måde og dyrkes efter økologiske principper med lidt henblik mod biodynamik og månens faser.
 
De laver terroir vine af meget høj kvalitet og har som noget nyt frigivet en serie af naturlige vine uden sulfitter, lang maceration og lagret på amfora fade i 2017. Serien hedder Emma opkaldt efter Eva Vega Aixalà’s datter. Meget interessante ufiltrerede vine med en forbløffende friskhed. Vi ser meget frem til, at følge med i deres projekter og være en del af det.
 
Druerne er Hvid Grenache, Albarinho, Rousanne, Pinot gris, Riesling, Chardonnay, Tempranillo, Grenache, Pinot Noir, Syrah, Cabernet Sauvignon, Carignan, Carinyena og Marselan.
 
Vi har et bredt udvalg af deres vine.
 
Priser fra 200kr.

Mesquida Mora – Mallorca
 
Bàrbara overtog i sin tid vingården efter hendes far som dyrkede jorden konventionelt og satte straks pilen mod en mere bæredygtig produktion. Først omlagde hun til økologisk jordbrug og derefter til biodynamisk jordbrug. Hun er meget passioneret omkring at producere så naturlige vine som muligt samt bevare og udvikle de unikke druer der findes på Mallorca.
 
Druerne er Premsal, Mantonegro, Callet, Sirà, Giró, Chardonnay, Merlot & Cabernet Sauvignon.
 
Vi har et bredt udvalg af hendes vine.
 
Økologisk certificeret. Jordbruget er demeter certificeret.
 
Priser fra 145kr.

Imanol Garay – Pyrenæerne
 
Så kom den kære Imanol igen på banen. For at gøre det kort og ikke gentage mig selv skal her blot siges, at han laver nogle formidable vine på 100% Grenache her på hans spanske vinmarker.
 
Priser fra 170kr.

Send gerne en mail hvis du ønsker en prisliste på vores vine.
TELEFON
27 62 35 54
ADRESSE
Brundby Hovedgade 24

8305 Samsø.

Åbningstider
Åbner i april i Brundby på Samsø.

Banner_gul_99x32